Gløgg

From: https://www.arla.dk/opskrifter/glogg/

Ingredienser (6 personer)

  • 2 dl friskpresset appelsinsaft
  • skal fra ½ appelsiner - skrællet med en tyndskræller
  • 2 dl vand
  • 275 g sukker (ca. 3¼ dl)
  • 7 hele nelliker
  • 7 hele allehånde
  • 3 kanelstænger
  • 1 flaske rødvin

Fyld

  • 100 g rosiner
  • 50 g smuttede hakkede mandler eller pistacienødder

Pynt

  • 1 appelsin i skiver

Tilberedning:

  1. Kom appelsinsaft, appelsinskal, vand, sukker og krydderier i en gryde.
  2. Kog blandingen under låg i ca. ½ time ved jævn varme.
  3. Tag appelsinskal og de hele krydderier op af gryden.
  4. Tilsæt rødvin og varm drikken godt igennem og smag til.
  5. Tilsæt rosiner og mandler og server gløggen i tykke glas med en appelsinskive i.